Alternate Text

Event agency joins family of consultancies

Underneath you can read the danish press release about First Chair Group's newest buy of the award-winning event agency Rodkjær Event.

Presseorientering 5.9.2019

Eventbureau går med i familie af konsulentvirksomheder

Rodkjær Event A/S, der i april blev kåret til årets eventbureau i Danmark, er blevet en del af First Chair Group, der samler en række af Danmarks førende konsulent- og kommunikationsvirksomheder.

”Jeg stiftede første gang bekendtskab med First Chair Group for et par år siden, da jeg hørte CEO Jens F. Kofoed fortælle om ambitionerne og tankerne ved et arrangement i København. Da muligheden for at blive en del af den udvikling samt få både stordriftsfordele og synergier med i pakken, så var det helt oplagt at gå med”, siger stifter og adm. direktør i Rodkjær Event A/S, Mikael Rodkjær. Han har drevet eventfirma i mere end 20 år, og han vil fortsat være at finde i spidsen for Rodkjær Event i den nye konstellation.

”Det, der passer så godt til os, er, at First Chair Group består af stærke virksomheder, der individuelt er blandt de førende i deres respektive brancher, og som hver for sig har gode kunder, gode relationer og er velfungerende. Sammen kan vi høste fordele af stordrift på en række områder, og så er det klart, at kunderne kan få et bredere og stærkere tilbud, hvis de ønsker det”, fastslår Mikael Rodkjær.


CEO i First Chair Group, Jens F. Kofoed, er godt tilfreds med, at gruppen nu også omfatter et eventbureau:
”Rodkjær Event A/S er et af de ældste og mest velrenommerede i sin branche, og det passer helt perfekt til den profil, vi ønsker at have i First Chair. Familien består i forvejen af meget stærke spillere i de brancher, vi er engageret i. Samtidig er planlægning og gennemførelse af professionelle events et område, der tegner til at blive både større og mere krævende på tværs af erhvervsliv og organisationer. Det kan vi nu også byde ind på”, påpeger Jens F. Kofoed.

Rodkjær Event A/S har kontorer og lager for sine meget omfattende effekter til alle typer events i Solbjerg ved Århus.


Ved at slutte sig til First Chair Group kommer Rodkjær Event i familie med en stærk konstellation af konsulent- og kommunikationsvirksomheder. Det drejer sig om reklamebureauet Envision, Harbinger Public Relations, digitalbureauet GORM, managementkonsulenterne i A2 og rekrutteringsvirksomheden Unique Human Capital. Samlet har First Chair Group små 220 medarbejdere, der omsætter for henved 250 mio. kroner.

Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Jens F. Kofoed, First Chair Holding A/S: Mobil 20746766 Adm. direktør Mikael Rodkjær, Rodkjær Event A/S: Mobil 40448748