1 december 2023
GORM x ENVISION udvider med PR
Det er blot to måneder siden, at GORM x ENVISION fusionerede GORM Agency og Envision. Nu annoncerer CEO Mads Duzenius Christensen endnu en betydelig udvidelse, idet virksomheden pr. 1. december køber PRCEPTION og dermed tilføjer en fremadstormende PR-enhed til forretningen.
Da GORM x ENVISION fusionerede i oktober, var formålet at forene bureauernes kompetencerne for at tilbyde kunderne et bedre produkt. Ambitionen er at give sine kunder samlet rådgivning om, hvordan de kan skabe en holistisk brandopfattelse og gnidningsfri Customer Experience for deres kunder gennem hele kunderejsen. Ved tilføjelsen af PRCEPTION kan GORM x ENVISION nu tilbyde et endnu stærkere produkt inden for Public Relations, Public Affairs, positionering og strategisk kommunikation.
”Vi har længe haft et stort ønske om at inkludere PR i vores produktportefølje, da det altid vil være en positiv forlængelse af vores arbejde. Det virker som en naturlig løsning at handle nu, hvor vi er ved at støbe fundamentet for GORM x ENVISION”. Siger Mads Duzenius, CEO i GORM x ENVISION.
Derfor køber GORM x ENVISION det enkeltmandsejede rådgivningsvirksomhed, PRCEPTION, med Dennis Bylov Dalgaard i spidsen, der pr. 1.12 tiltræder som Head of PR & Communications.
”Vi ser frem til samarbejdet med Dennis Dalgaard. Han er en profil på sit felt, der træder ind i virksomheden med solid erfaring fra bureaubranchen og en kundeportefølje, der harmonerer med den type kunder, vi har i GORM x ENVISION. Vi glæder os til at tilbyde et bredere spektrum af services til vores kunder.” Siger Mads Duzenius.
Strategisk kommunikation behøver ikke være kompliceret
Dennis Bylov Dalgaard stiftede PRCEPTION, da han så et udækket behov blandt virksomheder for rådgivning på strategisk niveau med fokus på opbygning af nære relationer og en direkte og gnidningsfri arbejdsgang. Dette behov ser han nu i højere grad frem til at imødekomme i det nye setup.
”PRCEPTION er nået til et punkt i sin udvikling, hvor der skulle flere kræfter til, hvis vi skulle fortsætte den positive udvikling. Derfor var det en oplagt beslutning at slå til, da GORM x ENVISION kom på banen. Vi har et fælles værdisæt og store ambitioner for PRCEPTION. Og så er GORM x ENVISION et koryfæ i branchen, som jeg virkelig gerne ville være en del af!” Siger Dennis Bylov Dalgaard, ejer af PRCEPTION.
Dennis Bylov Dalgaard bliver leder af den nye afdeling og har store ambitioner for den nye enhed.
”Hos PRCEPTION har jeg fra begyndelsen haft stort fokus på at gøre tingene anderledes, bedre og simpelt. PR skal ikke gøres sværere, end det er. Det handler om at være en trusted advisor, som skaber resultater, der kan mærkes på forretningen Og det er det, vi er og gør! Det fortsætter vi naturligvis med fremadrettet”.
Den nye PR-afdeling vil blive kendt som ’PRCEPTION a part of GORM x ENVISION’ og vil have plads på virksomhedens kontor i Charlottenlund.